Test: Robotstøvsugeren.dk – moderne løsninger til rengøring og vedligeholdelse

Vi har haft mulighed for at teste robotplæneklipperen Anthbot Genie 600E og tæpperenseren LBL Vantage 9. De to produkter løser forskellige rengørings- og vedligeholdelsesopgaver, men har begge fokus på at gøre det nemmere at holde hjemmet og omgivelserne rene. I vores anmeldelser kan du læse mere om vores erfaringer med produkterne samt deres fordele og ulemper.
Picture of Oscar

Oscar

Uafhængige produkttestere
OM PRODUKTERNE

Hvem er Robotstøvsugeren.dk?

Robotstøvsugeren.dk er en dansk webshop med fokus på produkter, der kan gøre rengøring og vedligeholdelse af hjem og have nemmere. Sortimentet spænder blandt andet over robotstøvsugere, støvsugere, robotplæneklippere og andre løsninger til rengøring. I forbindelse med vores test har vi blandt andet set nærmere på robotplæneklipperen Anthbot Genie 600E og tæpperenseren LBL Vantage 9, som repræsenterer to forskellige måder at gøre den daglige rengøring og vedligeholdelse lettere på.

Ifølge Robotstøvsugeren.dk er målet at hjælpe kunder med at finde produkter, der passer til deres konkrete behov, boligforhold og budget. Det kan eksempelvis være relevant, hvis du har kæledyr, mange tæpper eller en større have, hvor en robotplæneklipper kan spare tid på den løbende græsslåning. Webshoppen tilbyder desuden dansk kundeservice og oplyser, at de har prisgaranti samt gratis fragt ved køb over 399 kr.

9.5

Bedømmelse

Nem i brug og med gennemtænkte funktioner

Vi havde en gennemført positiv oplevelse med de to produkter fra Robotstøvsugeren.dk, vi har testet. Både Anthbot Genie 600E robotplæneklipperen og LBL Vantage 9 tæpperenseren er forholdsvis nemme at komme i gang med, selvom de løser vidt forskellige opgaver. Anthbot Genie 600E imponerer med en intuitiv app, hvor du kan styre blandt andet zoner, tidsplaner og funktioner direkte fra mobilen, mens LBL Vantage 9 især udmærker sig ved sin enkle betjening og mange anvendelsesmuligheder.

Vi synes også, at begge produkter kombinerer funktionalitet med et gennemtænkt design. Anthbot Genie 600E arbejder systematisk og støjsvagt i haven, mens LBL Vantage 9 har et kompakt format, som gør den nem at flytte rundt og opbevare. Fælles for dem er, at du får produkter, der er udviklet til at gøre forskellige former for vedligeholdelse og rengøring lettere i hverdagen.

Vi har desuden vurderet robotplæneklipperen Anthbot Genie 600E som den bedste robotplæneklipper i test i vores store test af robotplæneklippere, mens LBL Vantage 9 tæpperenseren især har imponeret os med sin alsidighed, rengøringseffekt og kompakte størrelse. Derfor har vi kåret den som den bedste premiumtæpperenser i vores store test af tæpperensere. Samlet set er vores oplevelse derfor, at der er tale om brugervenlige produkter, hvor funktionalitet og praktiske løsninger er i fokus.

Ting vi kan lide

Ting der kunne forbedres

Produkttest

Anthbot Genie 600E fra Robotstøvsugeren.dk

Jeg har haft mulighed for at teste robotplæneklipperen Anthbot Genie 600E som en trådløs og prisvenlig robotplæneklipper til mindre haver på op til cirka 900 m² (30 x 30 meter). Plæneklipperen er forbundet via både Wi-Fi og Bluetooth og benytter flere indbyggede AI-kameraer, som, i samspil med GPS og Anthbots app (jeg brugte en iPhone 16), kortlægger haven i én eller flere zoner. For hver zone er der gode muligheder for individuelle indstillinger og planlægning direkte i appen.

Det betyder, at du som bruger slipper for at lægge afgrænsningskabler i haven, og i stedet nemt kan styre det hele manuelt eller via tidsplaner i appen. Plæneklipperen og det medfølgende tilbehør var flot pakket ind, og det første, du møder, når du åbner kassen, er en enkel guide med QR-koder til både app, installation og opsætning af udstyret.

Hele opsætningsprocessen var meget ligetil, og det føltes ærligt talt svært at gøre forkert. Forbindelsen til både Wi-Fi og Bluetooth fungerede uden problemer, og plæneklipperen kan startes og stoppes enten via fysiske knapper på selve enheden (med en firecifret kode) eller endnu nemmere direkte gennem appen.

Min oplevelse af robotplæneklipperen i brug

Ud over den fysiske opsætning af Genie 600E robotplæneklipperen i haven, placeringen af kommunikationsstativet og samlingen af enkelte stik, foregår al styring via den tilhørende app, og netop derfor spiller den en central rolle i den samlede oplevelse. Allerede ved første forbindelse mellem app og plæneklipper blev jeg bedt om at installere de nyeste opdateringer, hvilket giver en tryg fornemmelse af, at systemet løbende forbedres og optimeres.

Appen er meget intuitivt opbygget, og det er tydeligt, at der ligger et gennemtænkt udviklingsarbejde bag både selve plæneklipperen og softwaren. Robotplæneklipperen Genie 600E arbejder med zoner, som kan tilpasses individuelt, så du får fuld kontrol over blandt andet klippefrekvens, klippehøjde og kørselsretning. Det giver en fleksibel og skræddersyet løsning, hvor plæneplejen nemt kan tilpasses forskellige områder i haven samt personlige præferencer.

Velfungerende zoneindeling til en perfekt plæne

Zonerne kan enten oprettes automatisk, hvor AI-kameraerne hjælper med at kortlægge området, eller manuelt ved, at du går bag plæneklipperen og styrer den via appen. På den måde kan du selv definere ret præcist, hvor zonerne skal gå. AI-kameraerne bidrager samtidig til en effektiv navigation, hvor robotten uden problemer registrerer og undgår løse genstande i haven som legetøj, havemøbler og andre midlertidige forhindringer.

Min have er opdelt i flere niveauer, hvor der ikke altid er græs mellem områderne, så det var noget, jeg på forhånd var lidt spændt på. Det viste sig dog at fungere rigtig godt, hvor kortlægningen og opdelingen i zoner var nem at sætte op, og særligt imponerende var det, at Genie 600E husker de præcise ruter mellem zonerne.

Der er også mulighed for at oprette “No-Go”-zoner inde i de enkelte områder, hvilket er ideelt, hvis du har blomsterbede eller andre steder, der skal undgås. I min have har jeg desuden et par ret stejle skråninger, som jeg var i tvivl om på forhånd. Her leverede Genie 600E ret overbevisende og klarede uden problemer de stejle områder. Det understreges også af det solide greb i baghjulene, som giver ekstra stabilitet, især også i mere fugtige områder.

En tæpperenser der er nem at bruge og overraskende alsidig

Noget af det første, jeg lagde mærke til ved LBL Vantage 9, var, hvor nem den er at komme i gang med. Jeg skulle ikke bruge lang tid på at finde ud af de forskellige funktioner, før jeg kunne begynde at rense. Det er en klar fordel, hvis du gerne vil have en tæpperenser, som er nem at finde frem, når sofaen trænger til en grundig rengøring, eller når der er kommet en genstridig plet på tæppet. Vantage 9 kan både arbejde med koldt og varmt vand samt damp, så du får flere muligheder afhængigt af, hvad du skal rense.

Jeg blev også positivt overrasket over, hvor alsidig tæpperenseren er. Under min test har jeg blandt andet brugt den på tæpper, måtter, sofaer, møbler og bilsæder. Det gør den relevant til langt mere end bare traditionel tæpperens, og jeg synes især, det er praktisk, hvis du gerne vil have én maskine til flere forskellige rengøringsopgaver. Samtidig er den nem at flytte rundt med. Med en vægt på omkring 3 kg oplevede jeg ikke, at den blev tung eller besværlig at håndtere, selv når jeg flyttede den mellem forskellige rum.

Effekten var også tydelig, da jeg kiggede på beholderen med det beskidte vand efter rengøringen. Her kunne jeg helt konkret se, hvor meget snavs der var blevet trukket ud af de forskellige tekstiler, jeg havde renset. LBL Vantage 9 har en sugekraft på op til 15.000 Pa, og min oplevelse er, at den leverer en rigtig fin rengøringseffekt. Jeg blev desuden særligt imponeret over mundstykket til vinduespudsning. Af de tæpperensere, jeg har testet, er det efter min vurdering det bedste vinduesmundstykke, jeg har prøvet. Hvis du gerne vil have en maskine, der kan klare flere typer rengøring, er det derfor en funktion, jeg synes er værd at fremhæve.

Kompakt tæpperenser med masser af power

Selvom LBL Vantage 9 har mange funktioner, er selve maskinen forholdsvis kompakt. Det er faktisk en af de ting, jeg bedst kan lide ved den. Den kan pakkes sammen på en smart måde, så den ikke fylder unødigt meget, når du skal stille den væk. Det er værd at tage med i overvejelserne, hvis du ikke har meget opbevaringsplads, for tæpperensere kan ellers hurtigt blive nogle ret store apparater. Her synes jeg, du får overraskende meget funktionalitet i en forholdsvis lille maskine. Ledning og slange kan desuden pakkes væk på en praktisk måde efter brug.

Ledningen er samtidig 5 meter lang, og det synes jeg er en passende længde. Jeg oplevede ikke, at den kom til kort, når jeg bevægede mig rundt under rengøringen, hvilket især er praktisk, hvis du eksempelvis renser en stor sofa, flere stole eller bilsæder. Efter brug kan selvrensfunktionen hjælpe med at gøre maskinen klar til næste gang. Det lyder måske som en mindre detalje, men jeg synes faktisk, det har betydning i hverdagen. Når man har brugt tid på at rense tæpper og tekstiler, er det rart, at rengøringen af selve tæpperenseren ikke bliver et stort projekt bagefter.

Der er dog også et par ting, jeg gerne havde set anderledes. Da jeg pakkede LBL Vantage 9 ud, oplevede jeg, at indholdet i kassen var lidt uorganiseret. Der er ingen egentlig opdeling eller taske til mundstykker og andet tilbehør, så det hele kan ikke pakkes samlet væk med maskinen. Vejledningen er desuden på engelsk og ikke dansk. Det er ikke noget stort problem i praksis, fordi tæpperenseren er så nem at gå til, men en dansk manual ville naturligvis være en fordel. Jeg savner også muligheden for at bruge mundstykket med den lille børste sammen med dampfunktionen, da det ville have gjort den i forvejen alsidige maskine endnu mere fleksibel. Det ændrer dog ikke mit samlede indtryk: LBL Vantage 9 er en brugervenlig og alsidig tæpperenser, der leverer imponerende meget funktionalitet og rengøringskraft i et kompakt format.

TESTEKSPERTERNE MENER

Vores samlede indtryk af Robotstøvsugeren.dk

Ting vi kan lide

Ting der kunne forbedres

VORES BEDØMMELSE

Vores anmeldelse

95
Værdi for pengene
9.2
Materialer
9.3
Funktioner
9.7
Brugervenlighed
9.8
Robotstøvsugeren.dk anmeldelse

Vi havde en gennemført positiv oplevelse med de to produkter fra Robotstøvsugeren.dk, vi har testet. Både Anthbot Genie 600E robotplæneklipperen og LBL Vantage 9 tæpperenseren er forholdsvis nemme at komme i gang med, selvom de løser vidt forskellige opgaver. Anthbot Genie 600E imponerer med en intuitiv app, hvor du kan styre blandt andet zoner, tidsplaner og funktioner direkte fra mobilen, mens LBL Vantage 9 især udmærker sig ved sin enkle betjening og mange anvendelsesmuligheder.

Vi synes også, at begge produkter kombinerer funktionalitet med et gennemtænkt design. Anthbot Genie 600E arbejder systematisk og støjsvagt i haven, mens LBL Vantage 9 har et kompakt format, som gør den nem at flytte rundt og opbevare. Fælles for dem er, at du får produkter, der er udviklet til at gøre forskellige former for vedligeholdelse og rengøring lettere i hverdagen.

Vi har desuden vurderet robotplæneklipperen Anthbot Genie 600E som den bedste robotplæneklipper i test i vores store test af robotplæneklippere, mens LBL Vantage 9 tæpperenseren især har imponeret os med sin alsidighed, rengøringseffekt og kompakte størrelse. Derfor har vi kåret den som den bedste premiumtæpperenser i vores store test af tæpperensere. Samlet set er vores oplevelse derfor, at der er tale om brugervenlige produkter, hvor funktionalitet og praktiske løsninger er i fokus.

9.5
FAQ
Ofte stillede spørgsmål

Ja, Anthbot Genie 600E kører automatisk tilbage til ladestationen for at oplade, når den har brug for det.

Anthbot Genie 600E har en batteritid på op til 1 time på en opladning.

Ja, Anthbot Genie 600E registrerer og undgår automatisk over 1.000 forskellige typer genstande.

SIDEN
Indhold
NYHEDSBREV

Nye tests hver uge! Tilmeld dig vores nyhedsbrev for aktuelle tests og konkurrencer.

FØLG OS

Kan du lide anmeldelsen? Glem ikke at følge os på sociale medier for flere tests!

SKREVET AF
Picture of Oscar
Oscar
Oscar er typen, der elsker sved på panden og frisk luft. Han har en stor interesse for alt, der handler om fysisk aktivitet og udendørsliv. Hos os tester han alt fra løbesko og træningsudstyr til vandrerygsække og outdoor-gear. Han går op i komfort, funktionalitet og hvordan produkter kan gøre det lettere og sjovere at være aktiv – uanset om det er i skoven, på fjeldet eller i fitnesscenteret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg de nyeste tests

Som abonnent accepterer du vores privatlivspolitik.