Test: Panetti PrimoMix – en gennemtænkt køkkenmaskine

Vi tester Panettis køkkenmaskine Panetti PrimoMix. Dette er en gennemtænkt køkkenmaskine, som vi mener egner sig bedst til bagning. Den er udstyret med smarte funktioner, flot design og stabil ydeevne. Læs hele vores test for at få indsigt i både flere fordele, men også et par ulemper, ved denne køkkenassistent.
Picture of Freja

Freja

Uafhængige produkttestere
BEDØMMELSE
Panetti-logo
OM PRODUKTET

Brugervideo og unboxing af Panetti PrimoMix

Hvem er Panetti?

Panetti er et brand med fokus på køkkenmaskiner, der er nemme at bruge, solidt bygget og designet til hverdagen. Tanken er ikke at proppe produkterne med unødvendige funktioner, men at levere løsninger, der rent faktisk gør madlavningen lettere. Maskinerne er kendetegnet ved god stabilitet, robuste materialer og et enkelt, moderne design, som passer ind i de fleste køkkener.

8.9

Bedømmelse

En moderne køkkenassistent til bagning

Panetti PrimoMix er en kraftfuld køkkenmaskine, der tydeligt henvender sig til dig, som bager meget og ønsker en stabil, moderne køkkenassistent frem for en decideret madlavningsmaskine. Den er ikke lige så alsidig i anvendelsesområderne som Panettis køkkenmaskine PrimoChef, men der, hvor PrimoMix er tænkt til at levere, gør den det med høj præcision.

Designet er gennemført flot og fremstår moderne, og den store touchskærm er godt integreret i helheden. Det er en maskine, der faktisk ser godt ud at have stående fremme på køkkenbordet, hvilket langt fra er en selvfølge i denne kategori.

Panetti PrimoMix er kåret som bedst til prisen i vores store Bedst i Test af køkkenmaskiner med test af 10 forskellige maskiner.

Ting vi kan lide

Ting der kunne forbedres

Produkttest

Praktisk test – bananbrød med ”rør rundt”-funktionen

I vores test brugte vi Panetti PrimoMix til at bage bananbrød, hvor vi udnyttede ”rør rundt”-funktionen til at blande dejen. Dejen samlede sig fint uden at blive kompakt, og vi havde hverken behov for at stoppe maskinen for at skrabe kanterne eller justere indstillingerne undervejs. Vi forkortede tiden fra standardindstillingen på 3 minutter til blot 2:30 og reducerede hastigheden fra 12 til 9, da 12 var en smule for kraftig.

Slutresultatet blev rigtig godt, og det gav en behagelig tidsbesparelse, som vi helt sikkert vil gøre brug af igen ved flere lejligheder. Som indretningselement gør den sig også ganske godt, så der er ingen problemer i at lade den stå fremme.

Funktioner, der faktisk bliver brugt

En detalje, jeg virkelig sætter pris på, er den indbyggede timer. Den er nem at justere direkte via touchskærmen og gør, at man slipper for at stå og holde øje med maskinen. Det lyder måske banalt, men i praksis er det en funktion, man bruger hele tiden.

Også den indbyggede lampe fortjener at blive nævnt. Hjemme hos os er bordbelysningen ikke den bedste, og at få et godt lys direkte ned i skålen gør det betydeligt nemmere at holde øje med konsistensen undervejs. Det er sådan en detalje, der først føles gennemtænkt, når man rent faktisk har prøvet at bruge den.

PrimoMix har desuden en indbygget vægt, hvilket er en stor hjælp ved bagning. At kunne veje ingredienser af direkte i skålen sparer både tid og opvask, og det gjorde det nemmere at følge opskrifter mere præcist.

Konstruktionskvalitet og selve brugeroplevelsen

Skålen i rustfrit stål føles både solid og slidstærk. Den er holdbar, nem at rengøre og giver et indtryk af høj kvalitet. Hele maskinen fremstår generelt meget robust og velbygget rent konstruktionsmæssigt, hvilket man hurtigt fornemmer, når man tager den i brug.

Maskinen står på sugekopper, hvilket i teorien er en fordel, da den står meget stabilt under brug. I praksis betyder det dog, at den er lidt besværlig at flytte rundt, især hvis man, som jeg, er ret lille i størrelsen og ikke ret nemt kan flytte rundt på en stor maskine. Da PrimoMix samtidig både er stor og tung, kan det blive et mindre irritationsmoment, hvis man ikke har en fast plads til den på køkkenbordet.

Opskrifter og software – nemt at komme i gang

Panetti PrimoMix leveres med en række færdige opskrifter, som er indbygget direkte i maskinen, og det gør det både nemt og sjovt at komme i gang, især hvis man gerne vil prøve nye opskrifter uden først at skulle finde dem andre steder.

At opskrifterne er på dansk er en klar fordel, da det gør brugeroplevelsen mere intuitiv og letforståelig i hverdagen. Softwaren fungerer stabilt og overskueligt, og opskrifterne guider fint gennem processen, så man hurtigt får gode oplevelser med både bagning og andre opgaver i køkkenet.

Noget tilbehør kan være nødvendigt at tilkøbe

PrimoMix leveres med mange funktioner allerede fra start, men hvis man ønsker at hakke grøntsager eller lave pasta, kræver det ekstra tilbehør, som skal købes separat. Det er en smule ærgerligt, især når man tager i betragtning, at selve maskinen ligger i den højere prisklasse. Samtidig er det dog ikke usædvanligt i dette segment, men det er alligevel værd at være opmærksom på inden køb.

Opsummering

Panetti PrimoMix er en meget kompetent køkkenmaskine til bagning og andre formål, med flere smarte funktioner, som faktisk bliver brugt i hverdagen. Designet er flot, byggekvaliteten er høj, og brugeroplevelsen er gennemtænkt.

Den er dog ikke perfekt. Størrelsen, vægten og behovet for tilkøb af ekstra udstyr på trods af den høje grundpris trækker helhedsindtrykket en smule ned.

Når det er sagt: For dig, der prioriterer bagning og ønsker en stabil maskine med moderne touchskærm, indbygget vægt, timer og godt arbejdslys, er PrimoMix et særdeles oplagt og godt valg.

TESTEKSPERTERNE MENER

Hvad synes vi om Panetti PrimoMix?

Ting vi kan lide ved PrimoMix køkkenmaskinen

Ting der kunne forbedres

VORES BEDØMMELSE

Vores anmeldelse

89
Værdi for pengene
8
Brugervenilghed
9.2
Design
9.6
Materialer
9
Rengøring
8.8
Funktioner
8.8
Panetti PrimoMix anmeldelse

Panetti PrimoMix er en kraftfuld køkkenmaskine, der tydeligt henvender sig til dig, som bager meget og ønsker en stabil, moderne køkkenassistent frem for en decideret madlavningsmaskine. Den er ikke lige så alsidig i anvendelsesområderne som Panettis køkkenmaskine PrimoChef, men der, hvor PrimoMix er tænkt til at levere, gør den det med høj præcision.

Designet er gennemført flot og fremstår moderne, og den store touchskærm er godt integreret i helheden. Det er en maskine, der faktisk ser godt ud at have stående fremme på køkkenbordet, hvilket langt fra er en selvfølge i denne kategori.

8.9
FAQ
Ofte stillede spørgsmål

Panetti PrimoMix vejer 11,3 kg.

Panetti PrimoMix køkkenmaskinen måler 39,5×27,5×40 cm.

Panetti PrimoMix leveres med følgende: dejkrog, fladpisker, piskeris, stænkskærm og en røreskål på 5 liter.

SIDEN
Indhold
NYHEDSBREV

Nye tests hver uge! Tilmeld dig vores nyhedsbrev for aktuelle tests og konkurrencer.

FØLG OS

Kan du lide anmeldelsen? Glem ikke at følge os på sociale medier for flere tests!

SKREVET AF
Picture of Freja
Freja
Freja er glad for skønhed, træning og boligindretning – og elsker at teste nye produkter, der kan gøre hverdagen lidt mere lækker. Hos os dækker hun alt fra makeupprodukter og træningsudstyr til boligtilbehør og livsstilsgadgets. Hun er typen, der gerne bruger en søndag på at teste en ny ansigtsmaske, ordne hjemmet eller prøve en ny fitnessrutine. Freja går op i både æstetik og funktionalitet – og deler gerne sine bedste fund.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg de nyeste tests

Som abonnent accepterer du vores privatlivspolitik.