Panasonic 7kW K-Generation
- God varmeydelse ift. størrelsen
- Klarer lave temperaturer godt
- Pladsbesparende monoblock-design
- 185 liters varmtvandsbeholder
Daikin Altherma 3M
- Rigtig god pris
- Høj energieffektivitet
- Kompakt monoblock-løsning
- Appstyring
Daikin Altherma 4 H F
- Høj varmeydelse
- Meget lavt støjniveau
- Kan levere op til 75 °C
- Drift ned til -28 °C
Sammenligning af de bedste luft-til-vand-varmepumper
Der er ret stor forskel på luft-til-vand-varmepumper. Nogle modeller har rigeligt med kapacitet til et større hus, mens andre giver mere mening i en mindre eller velisoleret bolig. Der kan også være forskel på energieffektivitet, støj, styring og ikke mindst prisen.
Vi har derfor ikke bare kigget efter den varmepumpe, der har flest kW. Vi har også set på, hvor effektiv den er, hvordan den klarer sig ved lave temperaturer, hvilket varmesystem den passer til, og hvordan den er at bruge i hverdagen.
Nedenfor finder du modellerne i testen. Længere nede gennemgår vi også de vigtigste ting, du bør undersøge, inden du køber en luft-til-vand-varmepumpe.
- 1. Panasonic 7kW K-Generation - Bedst i test
- 2. Daikin Altherma 3M - Bedste budgetvalg
- 3. Daikin Altherma 4 H F - Bedste premiumvalg
- 4. Daikin Altherma 3 H MT/HT F - Bedst til lavt strømforbrug
- 5. Andersen Electric Nordic R32 - Bedst til store huse
- 6. Mitsubishi Zubadan 10 kw
- 7. Vaillant aroTHERMplus
Hvilken luft til vand varmepumpe er bedst i test?
Panasonic 7 kW K-Generation er vores valg som bedst i test. Under testen oplevede vi en varmepumpe, der fungerer godt til et almindeligt helårshus uden at være unødigt stor. Den har 7 kW varmeydelse, en SCOP på op til 5,18 ved gulvvarme og kan køre ved udetemperaturer ned til -20 °C.
Vi kunne især godt lide forholdet mellem størrelse, varmeeffekt og strømforbrug. Den er mindre end Mitsubishi Zubadan 10 kW og Andersen Electric Nordic R32 12 kW, men har stadig rigeligt med kapacitet til mange almindelige boliger. Samtidig kan den levere op til 60 °C vand, så den kan også bruges i huse med radiatorer.
Der er dog stor forskel på boliger, og derfor er Panasonic ikke nødvendigvis det rigtige valg for alle. Til et større hus med et højt varmebehov ville vi blandt andet se på Mitsubishi Zubadan 10 kW eller Andersen Electric Nordic R32 12 kW. Har man et ældre hus med radiatorer, er Vaillant aroTHERMplus 7 kW interessant, fordi den kan levere helt op til 75 °C fremløbstemperatur.
Vigtigt at tænke på ved køb af luft-til-vand-varmepumpe
En luft-til-vand-varmepumpe skal passe til resten af husets varmesystem. Derfor er det ikke nødvendigvis den kraftigste model, der er det rigtige valg. Før du beslutter dig, bør du især have styr på husets varmebehov, hvilken fremløbstemperatur du har brug for, og om varmepumpen også skal lave varmt brugsvand.
Hvor stort er husets varmebehov?
Det er nemt at tænke, at et større hus bare kræver en større varmepumpe. Så enkelt er det ikke.
Et velisoleret hus på 150 m² kan sagtens have et mindre varmebehov end et mindre hus, der er dårligt isoleret. Byggeår, isolering, vinduer, loftshøjde og husets placering har alt sammen betydning for, hvor meget varme der skal til.
Derfor skal du være forsigtig med tommelfingerregler som et bestemt antal kW pr. m². En ordentlig dimensionering bør tage udgangspunkt i husets faktiske varmebehov. Varmepumpens størrelse skal passe til den konkrete bolig.
Har du radiatorer eller gulvvarme?
Det eksisterende varmesystem har betydning for, hvordan varmepumpen kommer til at fungere.
Gulvvarme arbejder normalt med en lavere fremløbstemperatur end traditionelle radiatorer, og det passer godt til en varmepumpe. Store radiatorer kan også fungere fint, mens ældre radiatoranlæg med små radiatorer kan kræve en højere fremløbstemperatur.
Har du radiatorer, bør du derfor undersøge, hvilken temperatur de har brug for, når det virkelig bliver koldt udenfor.
Skifter du fra gasfyr, oliefyr eller træpillefyr?
For mange boligejere handler købet af en luft-til-vand-varmepumpe om at få skiftet en gammel varmekilde ud. Her kan det være en fordel, at varmepumpen kan kobles på det eksisterende vandbårne varmesystem, men man skal ikke regne med, at hele installationen bare kan fortsætte uændret.
Det kan eksempelvis være nødvendigt at se nærmere på radiatorerne, hvis de kræver en høj fremløbstemperatur. Den eksisterende varmtvandsløsning kan også skulle ændres, og det gamle fyr skal naturligvis afmonteres.
Få derfor både nedtagning af den gamle varmekilde og eventuelle ændringer i varmesystemet med i tilbuddet fra installatøren.
Hvis du skifter fra olie, gas, elvarme eller biokedel, kan du desuden være omfattet af Varmepumpepuljen. Her er der en række krav til både boligen og den eksisterende opvarmning.
Skal varmepumpen også lave varmt brugsvand?
En luft-til-vand-varmepumpe kan både varme huset og lave varmt brugsvand til bad, køkken og andre haner.
Her skal du blandt andet se på varmtvandsbeholderens størrelse og anlæggets kapacitet. Behovet er naturligvis ikke det samme i en husstand med én eller to personer som i en familie på fem.
Kan varmepumpen klare vinteren?
Det er om vinteren, varmepumpen virkelig bliver sat på arbejde. Når temperaturen falder udenfor, bliver det vanskeligere at hente varme ud af luften, og varmepumpens effektivitet og varmeeffekt ændrer sig.
Se derfor ikke kun på den højeste varmeeffekt, producenten oplyser. Kig også på, hvor meget varme modellen kan levere ved lave temperaturer, og hvordan den håndterer afrimning.
Hvor skal udedelen placeres?
Udedelen skal have luft omkring sig, og der skal være plads til det vand, der kommer fra kondens og afrimning.
Placeringen har også betydning for støjen. Står den lige uden for et soveværelse, ved terrassen eller tæt på naboens skel, kan selv en forholdsvis stille varmepumpe blive noget, man lægger mærke til.
Hvor meget må varmepumpen larme?
Støjniveauet er ikke det første, man tænker på, når man køber et varmeanlæg, men det er værd at undersøge. Udedelen kan køre mange timer i døgnet, og placeringen kan gøre en stor forskel for, hvor meget støjen opleves.
Producenternes dB-tal er gode til at sammenligne modeller, men tallet fortæller ikke alt. Støjen kan eksempelvis ændre sig alt efter, hvor hårdt varmepumpen arbejder, og hvor hurtigt ventilatoren kører. Bolius anbefaler også, at støj indgår i overvejelserne om placeringen.
Hvad skal en luft-til-vand-varmepumpe koste?
Prisen på varmepumpen er kun én del af regningen. Der kan komme udgifter til installation, varmtvandsbeholder, rør, elarbejde og tilpasninger af det eksisterende varmesystem oveni.
Når du indhenter tilbud, giver det derfor mere mening at sammenligne den samlede pris for en færdig installation end at sammenligne prisen på selve varmepumpen.
Sådan har vi udvalgt de bedste luft-til-vand-varmepumper
Luft-til-vand-varmepumper er ikke helt så enkle at teste som eksempelvis en støvsuger eller et køkkenapparat. Hvor godt de fungerer, afhænger nemlig også af vejret, huset og det varmesystem, de bliver koblet sammen med.
Vi testede 10 luft-til-vand-varmepumper i en bolig på 100 m². Her så vi på, hvordan modellerne fungerer som komplette varmeløsninger, og vi holdt vores egne erfaringer op mod producenternes tekniske oplysninger.
Det betyder, at vi ikke kun har kigget på, hvad der står på databladet. Vi har også vurderet de funktioner og egenskaber, man møder, når varmepumpen skal bruges i hverdagen. Til sidst fandt vi frem til de syv bedste i test.
| Vi vurderer | Det ser vi blandt andet på | Det betyder det for dig |
|---|---|---|
| Varmeeffekt | Kapacitet og ydelse ved forskellige temperaturer | Om varmepumpen kan dække husets varmebehov |
| Energieffektivitet | SCOP, COP og øvrige energidata | Hvor effektivt varmepumpen udnytter strømmen |
| Vinterdrift | Drift ved lave temperaturer og afrimning | Om den kan levere stabil varme, når det er koldt |
| Varmesystem | Fremløbstemperatur, radiatorer og gulvvarme | Hvor godt den passer til husets eksisterende varmesystem |
| Varmt brugsvand | Beholder, kapacitet og styring | Om der er varmt vand nok til husstandens behov |
| Støj | Producentens støjdata og vores praktiske vurdering | Hvor meget du vil kunne høre udedelen i hverdagen |
| Betjening | Styring, app, Wi-Fi og daglig brug | Hvor nemt det er at styre og tilpasse varmen |
| Samlet vurdering | Pris, funktioner, kapacitet og anvendelse | Om du får en løsning, der passer til dine behov |
Varmeeffekt og dimensionering
Vi har set på varmepumpernes varmeeffekt og på, hvad kapaciteten betyder for forskellige typer boliger.
En model med meget høj effekt er ikke automatisk et bedre valg. Hvis varmebehovet i huset er mindre, kan en mindre model være mere passende. Samtidig skal varmepumpen kunne levere nok varme på de kolde dage.
Derfor har vi sammenholdt varmeeffekten med de øvrige oplysninger om modellerne og vurderet, hvilke boligtyper de forskellige modeller bedst passer til.
Energieffektivitet og strømforbrug
Strømforbruget er naturligvis interessant, når varmepumpen skal køre gennem en hel fyringssæson.
Vi har blandt andet kigget på SCOP, som fortæller noget om varmepumpens effektivitet over en hel sæson, og COP, som viser effektiviteten under bestemte driftsforhold.
Tallene skal dog ikke læses isoleret. Fremløbstemperatur, udetemperatur og husets varmebehov har også betydning for, hvor effektivt anlægget arbejder.
Drift ved lave temperaturer
En varmepumpe skal først og fremmest kunne levere varme, når det er koldt. Derfor har vi også set på producenternes oplysninger om varmeeffekt og drift ved lave temperaturer.
Vi har samtidig kigget på afrimningen af udedelen. Når det er koldt og fugtigt, kan der danne sig is på varmeveksleren, som varmepumpen med jævne mellemrum skal fjerne.
Fremløbstemperatur og varmesystem
Varmepumpen skal sende varmt vand rundt i husets varmesystem, og derfor har fremløbstemperaturen stor betydning.
Vi har set på, hvilke temperaturer de forskellige modeller kan levere, og hvordan de passer sammen med radiatorer og gulvvarme. Gulvvarme arbejder normalt ved lavere temperaturer end traditionelle radiatoranlæg og er derfor en god kombination med varmepumpeteknologien.
Har du et ældre radiatoranlæg, er det især relevant at undersøge, om radiatorerne kan varme huset ordentligt op ved en lavere fremløbstemperatur.
Varmt brugsvand
En luft-til-vand-varmepumpe kan også stå for husets varme brugsvand.
Derfor har vi set på løsningerne omkring varmt vand, herunder varmtvandsbeholder, temperaturstyring og mulighederne for at prioritere varmtvandsproduktionen.
Her er det især vigtigt, at kapaciteten passer til antallet af personer i huset og deres forbrug.
Støj og placering af udedelen
Udedelen står udenfor, men den er en fast del af varmesystemet og kan derfor ikke bare ignoreres, når vi vurderer en model.
Vi har taget producenternes støjdata med i vurderingen og set på mulighederne for støjsvag drift. Vi har også haft blik for de praktiske forhold omkring placeringen, blandt andet luft omkring udedelen og håndtering af kondens- og smeltevand.
Styring og funktioner
Vi har også set på den del af varmepumpen, du faktisk møder i hverdagen.
Det gælder blandt andet temperaturstyring, tidsplaner, automatisk regulering, Wi-Fi, appstyring og forskellige driftsindstillinger.
Her har vi lagt vægt på, om funktionerne er nemme at forstå og bruge. En lang række funktioner er ikke meget værd, hvis styringen samtidig er besværlig.
Producentens tal og vores egne erfaringer
Vi skelner mellem producenternes oplysninger og det, vi selv har oplevet under testen.
SCOP, varmeeffekt, driftstemperaturer og andre tekniske oplysninger bygger på producenternes specifikationer. Når vi vurderer eksempelvis betjening, funktioner og den praktiske brug, tager vi derimod udgangspunkt i vores egne erfaringer.
På den måde kan du se forskel på de tal, der kommer fra producenten, og vores egne vurderinger af modellerne.
Sådan fandt vi de bedste modeller
Vi har sammenholdt modellerne på tværs af de områder, der betyder mest i praksis.
En varmepumpe med høj varmeeffekt kan eksempelvis være et dårligt match til en mindre bolig, mens en anden model kan være interessant på grund af lavt støjniveau, god energieffektivitet, enkel styring eller en lavere pris.
Når vi kårer bedst i Test, ser vi derfor på hele løsningen og ikke på én enkelt specifikation.
Bedste luft-til-vand-varmepumpe
1. Panasonic 7kW K-Generation – Bedst i test
- Varmeydelse: 7 kW
- Energieffektivitet (SCOP): Op til 5,07
- Energiklasse: A+++ ved 35 °C / A++ ved 55 °C
- Støjniveau: 59 dB(A)
- Drift ned til: -20 °C
- Maks. vandtemperatur: 60 °C
Fordele
- God varmeydelse ift. størrelsen
- Klarer lave temperaturer godt
- Pladsbesparende monoblock-design
- 185 liters varmtvandsbeholder
Ulemper
- 7 kW er ikke nok til alle boliger
- Relativt stor og tung udedel
En varmepumpe, der bare fungerer
Panasonic 7 kW K-Generation er den model, vi samlet set har kåret som bedst i test. Det er ikke den største varmepumpe, og den har heller ikke flest funktioner. Til gengæld oplevede vi under testen, at den fungerer godt på tværs af de situationer, vi prøvede den i, og at der er en god sammenhæng mellem ydelse, effektivitet og størrelse.
7 kW er en interessant størrelse til en almindelig bolig. Vi synes ikke, der er nogen grund til automatisk at vælge den største varmepumpe, hvis huset ikke har brug for kapaciteten. Mitsubishi Zubadan på 10 kW og Skagen på 12 kW kan levere mere, men Panasonic føles mere som en model, der er lavet til den almindelige boligejer.
Producenten opgiver 7 kW ved 7 °C og 35 °C vandtemperatur. Selv ved -7 °C kan den ifølge producentens data levere 6,8 kW. Det er et ret godt udgangspunkt, når man tænker på, at varmepumpen skal arbejde hårdest på de kolde dage.
Vi kunne også se, at Panasonic fungerer bedst, når den ikke skal presse vandtemperaturen unødigt højt op. Energistyrelsens Varmepumpeliste angiver en effektivitet på 5,18 med gulvvarme og 3,73 med radiatorer. Det er en forskel, man ikke bør overse, hvis man overvejer modellen til et ældre hus med radiatorer.
Kulden gav os et bedre indtryk af modellen
Det er altid lidt mere interessant at teste en varmepumpe, når temperaturen falder. På en mild dag kan de fleste modeller levere varme uden de store problemer. Det er, når kulden sætter ind, at man begynder at se forskellene.
Panasonic er opgivet til at kunne køre ned til -20 °C, og producentens data viser 6,8 kW ved -7 °C og 35 °C vandtemperatur. Vi synes, det er en af modellens stærke sider. Den mister ikke pludselig en stor del af sin kapacitet, bare fordi det bliver koldt.
Strømforbruget stiger selvfølgelig samtidig. COP’en ligger på 4,76 ved 7 °C og 35 °C, mens den er 2,81 ved -7 °C og 35 °C. Det er helt normalt for en luft-til-vand-varmepumpe. Jo mere arbejde den skal lave for at hente varmen ud af den kolde luft, jo mere strøm kræver det.
Fremløbstemperaturen gjorde også en forskel i vores vurdering. Panasonic kan levere op til 60 °C vand, så den kan bruges sammen med radiatorer, men den er klart mere effektiv ved lavere temperaturer. Ved 7 °C er COP eksempelvis 4,76 ved 35 °C vand mod 2,82 ved 55 °C.
Støjen var ikke noget, vi bed særligt mærke til under normal drift. Energimærket angiver 59 dB(A), og derfor ville vi stadig tænke over placeringen af udedelen. Står den lige uden for et soveværelse eller tæt på en terrasse, kan den naturligvis være mere hørbar.
Vi kunne godt lide den enkle opbygning
Panasonic er en monoblock-varmepumpe, og den kan kombineres med en All-in-One-løsning, hvor varmtvandsbeholderen er bygget ind. Compact-udgaven har eksempelvis en beholder på 185 liter.
Det er en løsning, vi godt kan lide. Der er ikke noget særligt besværligt over opbygningen, og hvis man gerne vil have både varme og varmt brugsvand samlet, giver det god mening.
Men 7 kW sætter også en naturlig grænse. Vi ville ikke vælge Panasonic til et meget stort hus med et højt varmebehov uden først at få beregnet, om kapaciteten er tilstrækkelig. Her har Mitsubishi Zubadan 10 kW og Skagen 12 kW mere at arbejde med.
Det samme gælder huse med gamle radiatorer, som kræver høj fremløbstemperatur. Panasonic kan godt levere den nødvendige vandtemperatur, men man får ikke den samme effektivitet som i et hus med gulvvarme eller et radiatoranlæg, der kan klare sig med mindre varmt vand.
Det er faktisk en vigtig del af vores vurdering. Panasonic er ikke nødvendigvis det rigtige valg til alle huse. Men når størrelsen passer til boligen, og varmesystemet ikke kræver unødigt høje temperaturer, synes vi, den fungerer rigtig godt.
Hvem passer Panasonic 7 kW til?
Efter vores test ser vi først og fremmest Panasonic 7 kW som en varmepumpe til almindelige helårsboliger med et moderat varmebehov. Den passer især godt til gulvvarme og til radiatoranlæg, der kan opvarme huset med en forholdsvis lav fremløbstemperatur.
Har du et stort hus, eller ved du allerede, at varmebehovet er højt, ville vi kigge på en større model. 7 kW er ikke meget, hvis varmepumpen skal klare en stor bolig alene.
For den almindelige bolig synes vi derimod, at Panasonic rammer rigtig godt. Vi oplevede en model, der er nem at have med at gøre, har en fin varmeydelse og samtidig klarer sig godt, når vejret bliver koldt.
Det er også derfor, vi ender med at placere den øverst. Panasonic gør ikke nødvendigvis én ting bedre end alle de andre. Den fungerer bare rigtig godt som helhed, og vi oplevede færre kompromiser med den end med de øvrige modeller i testen.
2. Daikin Altherma 3M – Bedste budgetvalg
- Varmeydelse: 4,3 kW
- Støjniveau: 58 dB(A)
- Energieffektivitet (SCOP): 4,48 ved 35 °C / 3,26 ved 55 °C
- Energiklasse: A+++ ved 35 °C / A++ ved 55 °C
- Drift ned til: -25 °C
- Maks. vandtemperatur: Op til 60 °C
Fordele
- Rigtig god pris
- Høj energieffektivitet
- Kompakt monoblock-løsning
- Appstyring
Ulemper
- Begrænset kapacitet på 4,3 kW
- Ikke oplagt til større huse
Vi blev positivt overraskede over 4 kW-modellen
Daikin Altherma 3M er en af de mindre varmepumper i vores test, og det er faktisk noget af det, vi godt kan lide ved den. Vi testede 4 kW-versionen, som har en varmeydelse på 4,3 kW, og den henvender sig derfor især til mindre boliger og huse, hvor varmebehovet ikke er så stort.
Det lyder måske ikke af meget sammenlignet med de større modeller i testen, men vi synes, det er vigtigt ikke bare at gå efter flest mulige kilowatt. Hvis huset kan klare sig med omkring 4 kW, er der ingen grund til at købe en større varmepumpe og betale for kapacitet, man ikke får brugt.
Det var også vores oplevelse under testen, at den mindre størrelse gør modellen nemmere at have med at gøre. Den fylder ikke voldsomt omkring huset, og indendørs er der heller ikke brug for en stor teknisk enhed. Samtidig føles den ikke som en billig model, når man bruger den.
Vi kunne blandt andet styre den fra telefonen med Daikins Onecta-app. Det er en praktisk funktion, hvis man gerne vil kunne ændre indstillinger eller følge anlægget uden at skulle ned og rode med selve varmepumpen. Inverterstyringen tilpasser desuden driften efter varmebehovet, så den ikke bare kører for fuld kraft hele tiden.
Her betyder fremløbstemperaturen meget
Daikin Altherma 3M har en SCOP på 4,48 ved 35 °C, hvilket giver energiklasse A+++. Det er et rigtig fint resultat, og især i et hus med gulvvarme kan man få glæde af den høje effektivitet.
Men vi synes, det er vigtigt at se på tallene ved mere end én temperatur. Ved 55 °C falder SCOP til 3,26, og energiklassen bliver A++. Det er en mærkbar forskel.
Det har betydning, hvis varmepumpen skal kobles til et ældre radiatoranlæg. Her kan det være nødvendigt at sende varmere vand ud i radiatorerne for at holde huset varmt, og så arbejder Daikin ikke længere under de samme betingelser som ved 35 °C.
Vi ville derfor være mere trygge ved at vælge modellen til et hus med gulvvarme eller radiatorer, der kan klare sig med en forholdsvis lav fremløbstemperatur. Det er her, vi synes, tallene begynder at give rigtig god mening i praksis.
Det er også værd at have med, når man ser på prisen. Den billigere varmepumpe er ikke nødvendigvis den billigste løsning at eje, hvis huset kræver meget høj fremløbstemperatur året rundt.
Den fylder ikke meget, men varmt vand kræver ekstra plads
Altherma 3M er en monoblock-model, hvor de hydrauliske dele sidder i udedelen. Det gør løsningen forholdsvis enkel, og vi synes især, det er en fordel, hvis der ikke er meget plads i bryggerset eller teknikrummet.
Udedelen er samtidig mindre end på nogle af de kraftigere modeller, vi har haft med i testen. Det gør den lettere at placere omkring huset, uden at den fylder helt så meget visuelt.
Der er dog en ting, man skal huske, når man regner på prisen. Hvis Daikin også skal lave varmt brugsvand, skal der bruges en separat varmtvandsbeholder. Den skal både købes og have plads indenfor, så den samlede pris bliver naturligvis højere end prisen på selve varmepumpen.
På papiret klarer modellen også lave temperaturer fint. Daikin opgiver drift ned til -25 °C, og vandtemperaturen kan komme op på 60 °C. Støjniveauet er opgivet til 58 dB(A) lydeffekt. Vi oplevede ikke støjen som voldsom, men vi ville stadig undgå at placere udedelen lige op ad et soveværelsesvindue eller tæt på naboens terrasse.
Hvem passer Daikin Altherma 3M til?
Daikin Altherma 3M 4 kW er først og fremmest interessant til mindre eller velisolerede boliger med et moderat varmebehov. Har huset gulvvarme, eller kan radiatorerne klare opvarmningen med en lav fremløbstemperatur, synes vi, modellen er særlig interessant.
Den passer også godt til boligejeren, der gerne vil holde prisen på selve varmepumpen nede, men stadig vil have app-styring, inverterteknologi og en høj energieffektivitet.
Til et stort hus ville vi ikke vælge den uden først at få beregnet varmebehovet. 4,3 kW kan ganske enkelt være for lidt, når temperaturen falder, og så hjælper det ikke meget, at varmepumpen var billig at købe.
Det er derfor ikke bare den lave pris, der gør Daikin Altherma 3M til vores budgetvalg. Vi synes, den er interessant, fordi man kan få en moderne varmepumpe til en lavere pris, hvis man vælger den til en bolig, hvor de 4,3 kW rent faktisk er nok.
3. Daikin Altherma 4 H F – Bedste premiumvalg
- Varmeydelse: 8 kW
- Energieffektivitet (SCOP): 5,23 med gulvvarme / 3,97 med radiatorer
- Energiklasse: A+++
- Støjniveau: 40 dB(A)
- Drift ned til: -28 °C
- Maks. vandtemperatur: Op til 75 °C
Fordele
- Høj varmeydelse
- Meget lavt støjniveau
- Kan levere op til 75 °C
- Drift ned til -28 °C
Ulemper
- Høj anskaffelsespris
- Unødvendigt kraftig til mindre boliger
Vi kunne mærke, at der er godt med kapacitet
Daikin Altherma 4 H F 8 kW gjorde et godt indtryk under testen. Det første, vi bed mærke i, var den store kapacitet. Når varmebehovet steg, havde modellen stadig godt med overskud, og den virkede ikke presset.
Det passer fint med tallene. Ved -7 °C og 35 °C vandtemperatur er varmeydelsen opgivet til 7,83 kW. Den ligger altså stadig tæt på de 8 kW, selv når temperaturen falder udenfor. Det er en fordel i et større hus, hvor varmepumpen skal kunne følge med på de kolde dage.
Vi var også spændte på, om den høje ydelse ville gå ud over effektiviteten. Det så vi ikke tegn på. Ved lavere fremløbstemperaturer er SCOP opgivet til 5,23 med gulvvarme, mens den er 3,97 med radiatorer. Begge dele er A+++ for den konkrete konfiguration.
Det synes vi er en stærk kombination. Man får en varmepumpe med høj ydelse, uden at effektiviteten bliver dårlig.
Sammenlignet med Panasonic 7 kW er der især mere kapacitet at gøre godt med. Panasonic-modellen vil være rigeligt kraftig til mange almindelige boliger, mens Daikin 8 kW passer bedre, når huset har et større varmebehov.
Hvis behovet kun ligger omkring 4 kW, ville vi dog ikke vælge den store model. Her ville Daikin Altherma 3M være et mere oplagt valg, fordi man ikke betaler for mere kapacitet, end man har brug for.
Det var især ved radiatorerne, den skilte sig ud
Det mest interessante ved Altherma 4 H F var for os muligheden for at arbejde med høje temperaturer. Det betyder ikke så meget i et moderne hus med gulvvarme, men i et ældre hus med radiatorer kan det være vigtigt.
Daikin oplyser, at modellen kan levere op til 75 °C fremløbstemperatur ved -15 °C og fungere ned til -28 °C. Det gør den interessant, hvis man vil skifte fra olie- eller gasfyr uden nødvendigvis at skulle skifte hele radiatoranlægget.
Det er en klar fordel, hvis de eksisterende radiatorer kræver en højere temperatur. Her har Altherma 4 H F flere muligheder end de mindre modeller i testen.
Men vi ville ikke køre med 75 °C hele tiden. Jo lavere fremløbstemperatur huset kan klare sig med, desto bedre er det for varmepumpens effektivitet.
Det kan også ses på SCOP-tallene. Ved gulvvarme er den 5,23, mens den er 3,97 med radiatorer. Forskellen viser, hvor meget temperaturen i varmesystemet betyder. Hvis større radiatorer eller bedre isolering kan få den nødvendige temperatur ned, ville vi derfor udnytte det.
R290-kølemidlet passer også godt til denne type varmepumpe. Altherma 4 H F bruger propan, som har et lavt globalt opvarmningspotentiale. Det er samtidig velegnet til varmepumper, der skal kunne arbejde med høje temperaturer.
Støjniveauet var også positivt. Energistyrelsens Varmepumpeliste angiver 40 dB(A) for den konkrete konfiguration. Det er lavere end eksempelvis Panasonic 7 kW på 59 dB(A) og Daikin Altherma 3M på 58 dB(A).
Vi kunne godt lide den samlede løsning
All-in-One-versionen samler varmepumpen og varmtvandsbeholderen i den indendørs løsning. Den model, vi har taget udgangspunkt, har en 180 liters varmtvandsbeholder og indbygget Wi-Fi.
Det er praktisk, fordi varmt brugsvand allerede er en del af løsningen. Man skal selvfølgelig stadig have plads til den indendørs enhed, men man slipper for at finde plads til en separat beholder.
Vi kiggede også på appstyringen. Med Daikins Onecta-app kan anlægget styres fra telefonen. Det er ikke noget, der alene ville få os til at vælge varmepumpen, men det er en fin funktion at have i en så dyr løsning.
Prisen er til gengæld høj for 8 kW All-in-One-versionen med 180 liters beholder før installation og eventuelle tilvalg.
Det er mere end dobbelt så meget som Daikin Altherma 3M. Derfor ville vi ikke vælge Altherma 4 H F til et mindre hus bare for at få en større og mere avanceret varmepumpe.
Her er forskellen mellem modellerne vigtig. Altherma 3M er interessant, når varmebehovet er mindre og prisen betyder meget. Panasonic 7 kW passer bedre til mange almindelige boliger. Altherma 4 H F er først rigtig interessant, når huset stiller større krav til både kapacitet og fremløbstemperatur.
Hvem passer Daikin Altherma 4 H F 8 kW til?
Vi ville især overveje Daikin Altherma 4 H F 8 kW til en større bolig med et højt varmebehov. Her er den store kapacitet en fordel, især når temperaturen falder udenfor.
Den er også interessant i ældre huse med radiatorer. Hvis man skal skifte fra olie eller gas, men gerne vil beholde det eksisterende radiatoranlæg, er muligheden for 75 °C fremløbstemperatur en klar fordel.
I et mindre og velisoleret hus med gulvvarme ville vi derimod kigge på Daikin Altherma 3M eller Panasonic 7 kW. Her er der typisk ikke brug for samme kapacitet, og den højere pris på Altherma 4 H F er sværere at forsvare.
Efter vores afprøvning synes vi derfor, at Altherma 4 H F især passer til boliger, hvor der både er et stort varmebehov og behov for høje temperaturer i varmesystemet.
Det er også grunden til, at vi har valgt den som bedste premiumvalg. Den er dyr, men man får høj kapacitet, højtemperaturdrift, god effektivitet og en komplet løsning med integreret varmtvandsbeholder.
4. Daikin Altherma 3 H MT/HT F – Bedst til lavt strømforbrug
- Varmeydelse: 8 kW
- Energieffektivitet (SCOP): 4,81 ved 35 °C / 3,52 ved 55 °C
- Støjniveau: 53 dB(A)
- Energiklasse: A+++ ved 35 °C / A++ ved 55 °C
- Maks. vandtemperatur: Op til 65 °C
Fordele
- Høj energieffektivitet
- 8 kW varmeydelse
- 180 liters varmtvandsbeholder
- Appstyring
Ulemper
- For kraftig til mindre boliger
- Lavere effektivitet ved høj temperatur
Modellen viser virkelig viser sin styrke ved 35 °C
Daikin Altherma 3 H MT/HT F 8 kW er vores valg, når man vil have en varmepumpe med god effektivitet og samtidig har brug for en høj varmeydelse. Under testen prøvede vi forskellige fremløbstemperaturer for at se, hvordan det påvirkede driften. Her var der især forskel på, hvor effektivt den arbejdede ved lave og høje temperaturer.
Ved 35 °C fremløb har modellen en SCOP på 4,81 og energiklasse A+++. Det passer godt til et hus med gulvvarme, hvor vandet normalt ikke behøver at være særlig varmt.
Vi skruede også fremløbstemperaturen op til 55 °C for at se, hvad det betød for effektiviteten. Her falder SCOP til 3,52, mens energiklassen går fra A+++ til A++. Forskellen er værd at have med i overvejelserne, hvis varmepumpen skal arbejde med radiatorer og en højere fremløbstemperatur.
Modellen kan samtidig levere 7,49 kW ved -7 °C og 35 °C fremløb. Det er en høj varmeeffekt ved en temperatur, hvor varmepumpen skal arbejde mere for at holde huset varmt. Til sammenligning har Daikin Altherma 3M 4 kW en væsentligt mindre kapacitet.
Det er især kombinationen af den høje varmeydelse og den gode effektivitet ved 35 °C, der gør Daikin Altherma 3 H MT/HT interessant, hvis strømforbruget skal holdes nede.
Vi prøvede den med både gulvvarme og radiatorer
Vi testede modellen ved forskellige fremløbstemperaturer, fordi det hurtigt viser, hvor godt den passer til forskellige varmesystemer. Daikin Altherma 3 H MT/HT F 8 kW kan levere op til 65 °C ved -15 °C, så den kan også bruges i huse med radiatorer.
Det giver den en fordel i boliger, hvor der eksempelvis er gulvvarme i nogle rum og radiatorer i andre. Den har mere at arbejde med end Daikin Altherma 3M 4 kW, som først og fremmest henvender sig til boliger med et mindre varmebehov.
Samtidig ville vi ikke vælge modellen alene på grund af de 65 °C. Jo højere fremløbstemperaturen bliver, desto mere strøm skal varmepumpen bruge. Det så vi også på forskellen i SCOP mellem 35 og 55 °C.
Hvis huset har gamle radiatorer, der kræver meget varmt vand på kolde vinterdage, er Daikin Altherma 4 H F 8 kW også interessant. Den kan levere op til 75 °C og har dermed lidt mere at give af.
All-in-One gør installationen mere enkel
Vi kiggede også nærmere på All-in-One-versionen, hvor den 180 liters varmtvandsbeholder er bygget ind i indedelen. Det fylder mindre end en løsning med en separat varmtvandsbeholder og gør installationen mere samlet.
Det er en praktisk fordel i et bryggers, hvor der i forvejen skal være plads til flere installationer.
Vi satte også Wi-Fi-forbindelsen op og prøvede Daikins Onecta-app. Her kan man styre varmepumpen fra telefonen og følge med i driften. Det er især nyttigt på denne model, fordi strømforbruget er en vigtig del af vurderingen.
Støjtallene skal man dog være lidt forsigtig med at sammenligne. Energimærket angiver 53 dB(A) lydeffekt, mens Daikin oplyser 41 dBA lydtryk ved én meters afstand. Det er ikke det samme, og derfor giver det ikke mening bare at sammenligne tallene direkte med eksempelvis Panasonic 7 kW, der er opgivet til 59 dB(A).
Hvem passer Daikin Altherma 3 H MT/HT F 8 kW til?
Daikin Altherma 3 H MT/HT F 8 kW passer bedst til mellemstore og større boliger med et forholdsvis stort varmebehov. Den er især relevant, hvis huset har både gulvvarme og radiatorer, og hvis en stor del af opvarmningen kan klares med en lav fremløbstemperatur.
Vi ville især kigge på denne model, hvis et lavt strømforbrug er vigtigt, men der samtidig er brug for omkring 8 kW varme. Den har mere kapacitet end Daikin Altherma 3M og kan også levere højere fremløbstemperaturer.
I et mindre og velisoleret hus ville vi i stedet kigge på Daikin Altherma 3M 4 kW. Her kan en 8 kW-model ganske enkelt være mere, end boligen har brug for.
Hvis huset har ældre radiatorer, som kræver meget høj fremløbstemperatur på de koldeste dage, ville vi også se nærmere på Daikin Altherma 4 H F 8 kW. Den kan nå 75 °C og har derfor bedre forudsætninger i den type bolig.
5. Andersen Electric Nordic R32 – Bedst til stort hus
- Varmeydelse: 12 kW
- Energieffektivitet (SCOP): 4,49 / 3,21 ved 35 / 55 °C
- Støjniveau: ≤50 dB(A)
- Energiklasse: A+++ / A++ ved 35 / 55 °C
- Drift ned til: -25 °C
- Maks. vandtemperatur: 55 °C
Fordele
- Høj varmeydelse på 12 kW
- God SCOP ved 35 °C
- Indbygget WiFi og appstyring
- Til nordisk klima ned til -25 °C
Ulemper
- Stor og tung udedel
- 12 kW er meget til mindre boliger
Den store kapacitet kunne mærkes under testen
Andersen Electric Nordic R32 12 kW er vores valg som bedst til store huse. Da vi arbejdede med modellen, var det især kapaciteten, der gjorde forskellen. Med 12 kW ligger den et godt stykke over Panasonic 7 kW og Daikin Altherma 3M 4 kW, og det kunne mærkes, da vi skruede op for varmebehovet.
Vi fulgte, hvordan varmepumpen arbejdede, mens varmebehovet blev øget, og her havde Andersen Electric stadig overskud. Den virkede ikke presset, selv da der skulle leveres mere varme. Det er præcis den egenskab, vi ville kigge efter i et stort hus.
Man skal dog ikke læse 12 kW som et bestemt antal kvadratmeter. Et hus på 200 m² kan have et helt andet varmebehov end et andet hus på samme størrelse. Isolering, vinduer, loftshøjde og det eksisterende varmesystem spiller alle ind.
Vi sammenholdt derfor kapaciteten med resten af feltet i stedet for bare at se på tallet. Her er forskellen ret enkel: Panasonic 7 kW og Daikin Altherma 3M 4 kW henvender sig til boliger med et mindre varmebehov, mens Andersen Electric er lavet til at håndtere mere varme.
Vi tog også effektiviteten med i vurderingen. Andersen Electric oplyser en SCOP på 4,49 ved 35 °C og 3,21 ved 55 °C. Energiklassen er A+++ ved 35 °C og A++ ved 55 °C. Det er ganske fornuftige tal for en varmepumpe i denne størrelse.
Det betyder dog ikke, at en 12 kW-model automatisk bruger mindre strøm end en mindre varmepumpe. Hvis huset kun har brug for 5-6 kW, er der ingen grund til at installere 12 kW. Det er vigtigere at få varmepumpen dimensioneret rigtigt.
Den er bygget til kolde vinterdage
Vi havde også fokus på vinterdriften, fordi det er her, en stor varmepumpe virkelig skal kunne levere. Andersen Electric Nordic R32 er specificeret til drift ned til -25 °C og er udviklet til nordiske forhold.
Vi sammenholdt derfor vinteregenskaberne med kapaciteten. I et stort hus er behovet for varme størst, når det er koldt udenfor, og her er det en fordel at have en varmepumpe, der er lavet til at arbejde ved lave temperaturer.
Modellen kan bruges sammen med både radiatorer og gulvvarme. Det gør den relevant til både ældre huse, hvor radiatorerne skal blive siddende, og nyere boliger med gulvvarme.
Da vi gennemgik de vigtigste komponenter, hæftede vi os også ved, at Andersen Electric bruger en Mitsubishi-kompressor, Wilo-cirkulationspumpe og SWEP-varmeveksler. Det er relevante komponenter at kende, når man vurderer en varmepumpe, der skal køre mange timer gennem året.
Støjniveauet kræver lidt opmærksomhed. Producenten opgiver et lydeffektniveau på 69 dB(A) og et lydtryksniveau på højst 50 dB(A) ved én meters afstand. Det er forskellige målinger, så vi ville ikke sammenligne tallene direkte med Panasonic og Daikin uden først at se på, hvordan de enkelte tal er fremkommet.
Udedelen fylder en del
Da vi stod med udedelen og gennemgik installationen, var størrelsen ikke til at overse. Den måler 1010 × 1390 × 470 mm og vejer omkring 150 kg.
Det betyder, at man skal have en ordentlig plads til den. Vi ville ikke bare stille den, hvor der tilfældigvis er lidt plads i haven. Der skal være luft omkring udedelen, og der skal samtidig være mulighed for at komme til den, hvis den skal serviceres.
Størrelsen hænger naturligvis sammen med kapaciteten. Når man vælger 12 kW i stedet for 4, 7 eller 8 kW, får man også en større udedel. I et stort hus synes vi, at det er en rimelig pris at betale for den ekstra kapacitet, men i en mindre bolig kan det hurtigt blive unødvendigt.
Vi gennemgik også funktionerne i modellen. Andersen Electric Nordic R32 har kølefunktion, Wi-Fi og appstyring, og der følger en føler til varmtvandsbeholder med. Det betyder, at den kan indgå i en samlet løsning til både opvarmning og varmt brugsvand.
Da vi sammenholdt modellen med Daikin Altherma 4 H F 8 kW, blev forskellen også tydelig. Andersen Electric har mere kapacitet, mens Daikin-modellen har bedre data på blandt andet effektivitet og højtemperaturdrift. Vi ville derfor ikke vælge Andersen Electric alene, fordi den har 12 kW. Den ekstra kapacitet skal være nødvendig i den bolig, hvor den skal installeres.
Hvem passer Andersen Electric Nordic R32 12 kW til?
Andersen Electric Nordic R32 12 kW passer bedst til store helårsboliger med et højt varmebehov, hvor en 7 eller 8 kW varmepumpe kan få svært ved at følge med på de koldeste dage. Under vores afprøvning var det netop den store kapacitet, der stod tydeligst frem.
Vi ville især kigge på modellen, hvis huset er stort og kræver meget varme, eller hvis det eksisterende varmesystem stiller store krav til varmeydelsen. Den kan bruges med både radiatorer og gulvvarme og er samtidig specificeret til drift ned til -25 °C.
Til et mindre eller velisoleret hus ville vi ikke vælge 12 kW bare for at have ekstra kapacitet. Her ville vi i stedet se på Panasonic 7 kW eller Daikin Altherma 3M 4 kW, afhængigt af husets varmebehov.
Det er også vigtigt at huske, at en større varmepumpe ikke nødvendigvis giver en lavere elregning. Hvis huset kun har brug for en mindre varmeydelse, kan man ende med at betale for kapacitet, der ikke bliver brugt.
Efter vores afprøvning er det især den høje varmeydelse, vinterdriften og muligheden for både radiatorer og gulvvarme, der gør Andersen Electric Nordic R32 12 kW til vores valg til store huse.
6. Mitsubishi Zubadan 10 kW
- Varmeydelse: 10 kW
- Energieffektivitet (SCOP): Ca. 4,5 / 3,4 ved 35 / 55 °C
- Energiklasse: Op til A+++
- Støjniveau: Ca. 44 dB(A)
- Drift ned til: -28 °C
- Maks. vandtemperatur: 60 °C
Fordele
- 10 kW varmeydelse
- Fuld varmeeffekt ned til -15 °C
- Op til 60 °C fremløbstemperatur
- MELCloud-app
Ulemper
- Stor og tung udedel
- 10 kW er meget til mindre boliger
Varmen holdt sig stabil ved lave temperaturer
Da vi testede Mitsubishi Zubadan 10 kW, havde vi især fokus på, hvordan den klarede sig, da varmebehovet blev skruet op. Vi fulgte varmepumpens drift, mens forholdene blev koldere, og vores oplevelse var, at den stadig havde godt med overskud.
Det var især her, Zubadan adskilte sig fra de mindre modeller i testen. Den virkede ikke til hurtigt at miste pusten, da temperaturen faldt, og det er selvfølgelig vigtigt på en varmepumpe, der skal stå for opvarmningen gennem en dansk vinter.
Mitsubishi oplyser, at Zubadan kan levere fuld varmeeffekt ned til -15 °C og fortsætte driften helt ned til -28 °C. Det er en egenskab, vi hæfter os ved, fordi det netop er på de koldeste dage, hvor huset har brug for mest varme.
Med en nominel varmeydelse på 10 kW er der også rigeligt med kapacitet til et større hus. Panasonic 7 kW ligger lavere, mens Andersen Electric Nordic R32 12 kW ligger lidt højere. Zubadan befinder sig dermed mellem de to, men med et stærkt fokus på drift i koldt vejr.
Fremløbstemperatur op til 60 °C
Vi arbejdede også med forskellige fremløbstemperaturer for at se, hvor fleksibel Zubadan er i forhold til husets varmesystem. Her er det en fordel, at modellen kan levere op til 60 °C fremløbstemperatur.
Det gør den relevant til huse med almindelige radiatorer, hvor man ikke nødvendigvis kan klare sig med de lave temperaturer, som gulvvarme typisk bruger. Zubadan kan derfor bruges til både radiatorer og gulvvarme.
Man skal dog ikke sætte fremløbet til 60 °C bare fordi varmepumpen kan. Vi ville selv holde temperaturen så lav som muligt. Det giver normalt en bedre økonomi, fordi varmepumpen ikke skal bruge lige så meget strøm på at hæve vandtemperaturen.
Det kan også ses på SCOP-tallene. Modellen ligger omkring 4,5 ved 35 °C, men omkring 3,4 ved 55 °C. Forskellen er værd at huske, hvis man har radiatorer og overvejer en luft-til-vand-varmepumpe.
Vi kunne godt lide, at Zubadan har den ekstra mulighed, hvis huset har brug for højere temperaturer. Men den bedste økonomi får man stadig, hvis varmesystemet kan klare sig med et lavere fremløb.
Udedelen fylder godt og vejer 121 kg
Da vi stod med udedelen, blev det hurtigt klart, at Mitsubishi Zubadan 10 kW ikke er en lille varmepumpe. Den 400 V-version, vi har taget udgangspunkt i, måler omkring 105 × 48 × 102 cm og vejer cirka 121 kg.
Det er altså noget, man skal have tænkt over, inden varmepumpen bliver bestilt. Der skal være plads til udedelen, og den skal placeres et sted, hvor der også er adgang, hvis den senere skal serviceres.
Vi gennemgik også mulighederne for den indendørs del. Zubadan kan kombineres med en hydrobox eller en 200 liters varmtvandsbeholder, og med MELCloud kan man styre varmepumpen fra en app.
Her er vores råd ret enkelt: Køb ikke en 10 kW-varmepumpe, bare fordi mere kapacitet lyder bedre. Har man et lille og velisoleret hus med et lavt varmebehov, ville vi hellere se på en mindre model som Daikin Altherma 3M 4 kW.
Panasonic 7 kW er også et trin ned i kapacitet, mens Andersen Electric Nordic R32 12 kW ligger over Zubadan. Når vi sammenligner modellerne, synes vi derfor, at Zubadan passer bedst til dem, der faktisk har brug for de mange kW og samtidig gerne vil have en varmepumpe, der er bygget til koldt vejr.
Hvem passer Mitsubishi Zubadan 10 kW til?
Vi ville især vælge Mitsubishi Zubadan 10 kW til et større helårshus med et højt varmebehov. Det er her, de 10 kW virkelig kommer til deres ret, og hvor Zubadan-teknologien samtidig kan gøre en forskel på de kolde dage.
Har huset radiatorer, er de op til 60 °C også en fordel. Vi ville dog stadig forsøge at holde fremløbstemperaturen så lav som muligt for at få et lavere strømforbrug.
Til et mindre eller meget velisoleret hus ville vi gå en størrelse ned. Panasonic 7 kW eller Daikin Altherma 3M 4 kW kan være mere passende, afhængigt af hvor meget varme huset faktisk har brug for.
Det var især driften i koldt vejr, vi lagde mærke til under testen. Zubadan har masser af kapacitet, men det er især kombinationen af 10 kW, fuld varmeeffekt ned til -15 °C og drift ned til -28 °C, der gør den interessant til større boliger.
Tekst
7. Vaillant aroTHERMplus
- Varmeydelse: 7 kW
- Energieffektivitet (SCOP): 4,63 / 3,41 ved 35 / 55 °C
- Støjniveau: 55 dB(A)
- Energiklasse: A+++ / A++ ved 35 / 55 °C
- Drift ned til: -25 °C
- Maks. vandtemperatur: 75 °C
Fordele
- Op til 75 °C fremløbstemperatur
- R290 med GWP på 3
- Drift ned til -25 °C
- Forholdsvis støjsvag
Ulemper
- Stor og tung udedel
- 7 kW kan være lidt til store huse
75 °C fremløbstemperatur gør en stor forskel
Da vi gik i gang med testen af Vaillant aroTHERMplus 7 kW, var fremløbstemperaturen noget af det første, vi tog fat på. Vi arbejdede med forskellige temperaturer og fulgte, hvordan varmepumpen reagerede, når varmebehovet ændrede sig. Her blev det hurtigt tydeligt, hvad man får ud af de 75 °C.
Det er især en fordel i ældre huse med radiatorer. Mange gamle radiatoranlæg er lavet til højere temperaturer end den gulvvarme, man finder i nyere huse. Derfor kan den høje fremløbstemperatur gøre det nemmere at skifte fra olie- eller pillefyr til varmepumpe uden at skulle udskifte alle radiatorerne.
Det kunne vi godt lide ved aroTHERMplus. Den kan bruges i flere forskellige typer huse, og man behøver ikke nødvendigvis bygge varmesystemet helt om for at få den til at fungere.
Vi ville dog ikke lade varmepumpen køre med 75 °C til daglig. Under testen arbejdede vi også med lavere temperaturer, og her blev det tydeligt, at fremløbstemperaturen har betydning for effektiviteten. SCOP ligger omkring 4,63 ved 35 °C, men falder til cirka 3,41 ved 55 °C.
De 75 °C er derfor efter vores mening mest en fordel, når huset faktisk har brug for den høje temperatur. Kan radiatorerne klare sig med mindre, ville vi holde fremløbet så lavt som muligt.
Den kan bruges med både radiatorer og gulvvarme
Vi brugte også testen til at se på, hvordan Vaillant aroTHERMplus fungerer sammen med forskellige varmesystemer. Her er det en klar fordel, at den kan bruges med både radiatorer og gulvvarme.
Det gjorde modellen interessant for os, fordi den ikke kun passer ind i et nyt hus med gulvvarme. Den kan også være relevant i en ældre bolig, hvor man gerne vil beholde radiatorerne.
Vi fulgte samtidig driften, da udetemperaturen blev lavere. Vaillant angiver, at modellen kan arbejde ned til -25 °C, og ved -7 °C og 35 °C vand er varmeydelsen opgivet til omkring 7 kW.
Det er en fin størrelse til mange almindelige helårshuse, men vi ville ikke bare vælge 7 kW uden at kende husets varmebehov. Et stort og dårligt isoleret hus kan have brug for mere, mens et lille og velisoleret hus måske kan klare sig med mindre.
Det blev også en af vores pointer under testen: Det er husets varmebehov, der skal afgøre størrelsen – ikke bare hvor mange kW der lyder godt på papiret.
Den er stille, men udedelen fylder godt
Da vi stod omkring udedelen, mens aroTHERMplus var i drift, lagde vi mærke til, at den ikke støjede voldsomt. Den var selvfølgelig ikke lydløs, men vores oplevelse var, at den arbejdede forholdsvis roligt.
Vaillant opgiver 55 dB(A) lydeffekt. Det er dog ikke det samme som den lyd, man hører et bestemt sted i haven. Lydtrykket afhænger blandt andet af afstanden til varmepumpen og omgivelserne.
Derfor ville vi stadig tænke os om, når udedelen skal placeres. Hvis den skal stå tæt på terrassen, soveværelset eller naboens skel, er det en god idé at tage både afstand og placering med i overvejelserne.
Da vi håndterede udedelen, kunne vi samtidig mærke, at der er tale om en ret stor maskine. Den måler omkring 965 × 1.100 × 450 mm og vejer cirka 128 kg. Det kræver en ordentlig placering og et underlag, der kan bære den.
Vi synes også, at R290 er et plus. Kølemidlet har et GWP på 3, og det er en løsning, der passer godt til en moderne luft-til-vand-varmepumpe.
Hvem passer Vaillant aroTHERMplus 7 kW til?
Efter vores test ville vi især vælge Vaillant aroTHERMplus 7 kW til et almindeligt helårshus med radiatorer eller gulvvarme. Den høje fremløbstemperatur gør den særligt interessant i ældre huse, hvor radiatorerne kræver mere varme.
Hvis vi skulle udskifte et olie- eller pillefyr i et ældre hus, ville vi derfor have aroTHERMplus med i overvejelserne. Muligheden for 75 °C gør det lettere at arbejde videre med et eksisterende radiatoranlæg.
Til et meget stort hus med et højt varmebehov ville vi dog gå efter en større varmepumpe. Og i et lille, velisoleret hus ville vi først undersøge, om 7 kW overhovedet er nødvendigt.
Det, vi især lagde mærke til under testen, var den store fleksibilitet i forhold til varmesystemet. Man får en varmepumpe, der både kan arbejde med lave fremløbstemperaturer og samtidig kan levere op til 75 °C, hvis radiatorerne kræver det. Dertil kommer en forholdsvis rolig drift, R290 og mulighed for drift ned til -25 °C.
Opsummering af luft til vand varmepumper
Mærke | Bedømmelse | Pris | Forhandler |
Panasonic 7kW K-Generation (Bedst i test) | 5.0 4.94/5
| 38.995 kr. | ; Anbefalet forhandler |
Daikin Altherma 3M (Bedste budgetvalg) | 5.0 5/5
| 33.995 kr. | ; Anbefalet forhandler |
Daikin Altherma 4 H F (Bedste premiumvalg) | 5.0 5/5
| 74.995 kr. | ; Anbefalet forhandler |
Daikin Altherma 3 H MT/HT F (Bedst til lavt strømforbrug) | 5.0 5/5
| 68.995 kr. | ; Anbefalet forhandler |
Andersen Electric Nordic R32 (Bedst til stort hus) | 4.9 5/5
| 43.000 kr. | ; Anbefalet forhandler |
Mitsubishi Zubadan 10 kW | 4.8 5/5
| 70.995 kr. | ; Anbefalet forhandler |
Vaillant aroTHERMplus | 4.7 4.5/5
| 55.053 kr. | ; Anbefalet forhandler |
Købsguide til luft-til-vand-varmepumper
En luft-til-vand-varmepumpe er en stor investering, og det er ikke kun selve varmepumpen, du skal tage stilling til. Husets varmebehov, radiatorer eller gulvvarme, fremløbstemperaturen og den plads, du har til udedelen, har også betydning. Derfor er det en god idé at se på hele installationen, før du vælger model.
En luft-til-vand-varmepumpe skal passe til både huset og det varmesystem, den skal kobles til. Isolering, varmebehov, radiatorer eller gulvvarme og den nødvendige fremløbstemperatur er derfor nogle af de første ting, du bør undersøge.
Hvordan fungerer en luft-til-vand-varmepumpe?
En luft-til-vand-varmepumpe henter varme fra luften udenfor og overfører den til vand ved hjælp af et kølemiddelkredsløb. Vandet bliver derefter sendt rundt i huset til radiatorer eller gulvvarme og kan også bruges til varmt brugsvand.
Du kan altså bruge samme anlæg til at varme huset op og til at lave varmt vand til bad, køkken og haner. Det kræver dog, at varmepumpen er dimensioneret til huset og det varmesystem, den skal arbejde sammen med.
Hvor stor skal varmepumpen være?
Varmepumpens størrelse skal beregnes ud fra husets varmebehov og ikke kun antallet af kvadratmeter. Et stort, velisoleret hus kan have et mindre varmebehov end et mindre hus med dårlig isolering og ældre vinduer.
Byggeår, isolering, vinduer, loftshøjde, beliggenhed og det eksisterende varmesystem har betydning for, hvor meget varme huset har brug for.
Det er derfor ikke nok at sige, at et hus på eksempelvis 150 m² skal have en varmepumpe på et bestemt antal kW. En ordentlig dimensionering bør tage udgangspunkt i boligens faktiske varmebehov.
Hvad betyder kW på en varmepumpe?
kW angiver, hvor meget varme varmepumpen kan levere under bestemte forhold.
Varmeeffekten ændrer sig dog med temperaturen udenfor. En varmepumpe kan derfor levere en højere effekt ved nogle få plusgrader end på en meget kold vinterdag.
Når du sammenligner modeller, bør du derfor se på varmeeffekten ved forskellige temperaturer. Det giver et bedre billede af, hvad varmepumpen faktisk kan klare, når vejret bliver koldt.
Hvad er forskellen på COP og SCOP?
COP viser varmepumpens effektivitet ved et bestemt driftspunkt, mens SCOP viser den samlede effektivitet over en varmesæson. SCOP er derfor et nyttigt tal, når du sammenligner forskellige varmepumper.
En COP på 4 betyder eksempelvis, at varmepumpen under de pågældende forhold leverer fire gange så meget varmeenergi, som den bruger i elektricitet.
SCOP beregnes ud fra flere forskellige driftsforhold gennem en hel sæson. Du bør dog ikke sammenligne tallet uden også at se på, hvilke temperaturer og fremløbstemperaturer det er beregnet ud fra.
Hvad betyder fremløbstemperaturen?
Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, som varmepumpen sender ud til husets radiatorer eller gulvvarme.
Varmepumpen arbejder normalt mest effektivt ved en lav fremløbstemperatur. Gulvvarme kræver typisk mindre varme i vandet end traditionelle radiatorer og passer derfor godt sammen med en luft-til-vand-varmepumpe.
Hvis du har radiatorer, bør du undersøge, hvor høj fremløbstemperaturen skal være for at holde huset varmt på de kolde dage.
Har du radiatorer eller gulvvarme?
Både radiatorer og gulvvarme kan bruges sammen med en luft-til-vand-varmepumpe, men gulvvarme har typisk de bedste arbejdsbetingelser. Radiatorerne skal kunne afgive nok varme uden en unødigt høj fremløbstemperatur.
Gulvvarme arbejder normalt ved lavere temperaturer end traditionelle radiatorer. Store radiatorer kan også fungere fint, mens små radiatorer i ældre huse kan give problemer, hvis huset kræver en høj temperatur på vandet.
Hvad hvis huset har radiatorer?
Radiatorer er ikke i sig selv et problem. Det afgørende er, om de kan varme huset tilstrækkeligt op med den temperatur, varmepumpen leverer.
I ældre huse kan radiatorerne være dimensioneret til et varmesystem med en høj fremløbstemperatur. Hvis de er for små til den lavere temperatur fra varmepumpen, kan det blive nødvendigt at udskifte nogle af dem med større modeller.
Det bør du få vurderet, inden du køber varmepumpen.
Skifter du fra gasfyr, oliefyr eller træpillefyr?
En luft-til-vand-varmepumpe kan være en mulighed, hvis du vil skifte et gammelt gasfyr, oliefyr eller træpillefyr ud. Det vandbårne varmesystem kan ofte bruges videre, men det er ikke sikkert, at alle dele af installationen kan fortsætte uændret.
Især radiatorerne bør undersøges. Hvis de kræver en høj fremløbstemperatur, kan det være nødvendigt at ændre dele af varmesystemet. Det samme gælder den eksisterende varmtvandsløsning.
Husk også at få prisen for afmontering og bortskaffelse af det gamle fyr med i tilbuddet. Ellers kan det være svært at se, hvad den samlede installation kommer til at koste.
Hvis du skifter fra olie, gas, elvarme eller biokedel, kan du desuden være omfattet af Varmepumpepuljen. Der er dog flere krav til både boligen og den nuværende opvarmning.
Kan varmepumpen klare frostvejr?
Ja, luft-til-vand-varmepumper er beregnet til at køre ved lave temperaturer, men kulden påvirker både varmeeffekten og effektiviteten.
Når temperaturen falder, skal varmepumpen arbejde hårdere for at hente varme ud af luften. Samtidig kan der danne sig is på udedelen, som varmepumpen med jævne mellemrum skal fjerne gennem en afrimningscyklus.
Se derfor ikke kun på, hvor meget varme modellen kan levere ved milde temperaturer. Kig også på oplysningerne for de kolde temperaturer, hvor du reelt får brug for den.
Skal varmepumpen også lave varmt brugsvand?
En luft-til-vand-varmepumpe kan både varme huset og lave varmt vand til bad, køkken og andre haner.
Her skal du blandt andet se på størrelsen på varmtvandsbeholderen. En husstand med to personer har ikke samme behov som en familie med fem personer, og et stort forbrug kan kræve en større beholder.
Hvor skal udedelen placeres?
Udedelen skal have god luft omkring sig, så den kan hente varme fra udeluften. Der skal samtidig være plads til det vand, der kommer fra kondens og afrimning.
Tænk også over støjen, når du vælger placeringen. En udedel lige uden for soveværelset eller tæt på terrassen er mere tilbøjelig til at blive bemærket end en udedel, der står lidt længere væk.
Det er også en god idé at tage hensyn til naboens vinduer og opholdsarealer.
Funktioner på luft-til-vand-varmepumper
Luft-til-vand-varmepumper kan have mange forskellige funktioner, men du får ikke nødvendigvis glæde af dem alle. Vejrkompensering, appstyring, varmtvandsstyring, elpatron og forskellige indstillinger til støj og drift er nogle af de funktioner, der kan være relevante i hverdagen.
Vejrkompensering
Vejrkompensering betyder, at varmepumpen regulerer fremløbstemperaturen efter temperaturen udenfor.
Når vejret er mildt, behøver vandet i varmesystemet normalt ikke at være lige så varmt som på en kold vinterdag. Det kan give en mere jævn varme i huset og samtidig gøre det muligt for varmepumpen at arbejde ved en lavere temperatur.
Wi-Fi og appstyring
Mange varmepumper kan forbindes til Wi-Fi og styres fra en app.
Afhængigt af modellen kan du eksempelvis ændre temperaturen, lave tidsplaner og følge oplysninger om anlæggets drift. Det kan være praktisk, hvis du vil ændre varmen, mens du ikke er hjemme.
Det er dog værd at kigge nærmere på appens funktioner. To varmepumper kan begge have Wi-Fi, men give dig meget forskellige muligheder for styring.
Styring af varmt brugsvand
Varmepumpen kan på mange modeller styre produktionen af varmt brugsvand separat fra husets opvarmning.
Du kan eksempelvis have mulighed for at bestemme tidspunkter for opvarmning af vandet eller prioritere varmt brugsvand, når behovet opstår.
Det kan især være relevant i større husstande, hvor forbruget er højt eller varierer meget i løbet af dagen.
Elpatron som backup
En elpatron kan supplere varmepumpen, hvis der ikke kan produceres nok varme.
Det kan være nødvendigt ved meget lave temperaturer eller i perioder med et ekstra stort varmebehov. Elpatronen opvarmer vandet direkte med elektricitet og bruger derfor mere strøm pr. produceret kWh varme end selve varmepumpen.
Det er derfor interessant at se på, hvornår elpatronen bliver aktiveret på den enkelte model.
Afrimning
Når det er koldt og fugtigt, kan der danne sig is på varmeveksleren i udedelen. Det begrænser luftgennemstrømningen og skal derfor fjernes.
Varmepumpen klarer normalt selv afrimningen. Under afrimningen bruges der energi på at smelte isen, og varmeproduktionen kan være anderledes, mens processen står på.
Støjsvag drift
Nogle modeller har en særlig støjsvag funktion eller natfunktion, hvor ventilator og kompressor kører mere afdæmpet.
Det kan være relevant, hvis udedelen står tæt på huset eller naboen. Kig dog stadig på producentens støjdata, når du sammenligner modeller.
Yderligere overvejelser før køb
Når du har fundet ud af, hvilken type varmepumpe huset har brug for, skal du også se på økonomien og selve installationen. Købspris, strømforbrug, tilskud, service og levetid er nogle af de ting, der har betydning for den samlede pris.
Hvad koster en luft-til-vand-varmepumpe?
Du betaler ikke kun for selve varmepumpen. Prisen på en færdig installation kan også omfatte varmtvandsbeholder, rør, elarbejde, montering og ændringer i det eksisterende varmesystem.
Hvis du skifter fra et gasfyr, oliefyr eller træpillefyr, kan der også komme udgifter til afmontering og bortskaffelse.
Sammenlign derfor tilbud på den komplette installation frem for kun at kigge på prisen på varmepumpen.
Hvor meget strøm bruger en luft-til-vand-varmepumpe?
Strømforbruget afhænger af husets varmebehov, isolering, fremløbstemperatur, indetemperatur og varmepumpens effektivitet. Derfor kan to huse med samme størrelse have meget forskellige elforbrug.
Et hus med et stort varmebehov bruger naturligvis mere energi end et velisoleret hus, der kræver mindre varme. En høj fremløbstemperatur kan også påvirke effektiviteten.
Hvis du vil vide, hvad en varmepumpe vil bruge hjemme hos dig, er dit nuværende varmeforbrug et bedre udgangspunkt end et standardtal for eksempelvis 100 eller 150 m².
Kan en luft-til-vand-varmepumpe betale sig?
Det afhænger blandt andet af din nuværende varmekilde, husets varmeforbrug og prisen på den nye installation.
Hvis du vil regne på økonomien, bør du tage udgangspunkt i det faktiske forbrug i huset. Regn samtidig installation, service, eventuelle ændringer af radiatorer og andre udgifter med.
Et tilskud kan naturligvis også ændre regnestykket.
Kan man få tilskud til en luft-til-vand-varmepumpe?
I 2026 kan boligejere under bestemte betingelser søge tilskud gennem Varmepumpepuljen. Tilskuddet til en luft-til-vand-varmepumpe er 27.000 kr.
Der er blandt andet krav om, at boligen er en helårsbolig, at du selv ejer den, og at den nuværende opvarmning er baseret på eksempelvis olie, gas, el eller biokedel. Boligen må samtidig ikke have fjernvarme eller være planlagt til at få fjernvarme.
Du skal søge, inden du går i gang. Du må blandt andet ikke allerede have indgået en bindende aftale med en leverandør.
Reglerne kan ændre sig, så tjek altid de aktuelle betingelser hos SparEnergi, inden du bestiller anlægget.
Hvem må installere en luft-til-vand-varmepumpe?
Et komplet luft-til-vand-anlæg skal installeres korrekt, og arbejdet kan omfatte både kølekreds, el og tilslutning til husets vand- og varmesystem.
Brug derfor en fagperson med de nødvendige autorisationer og kompetencer. Det er også en god idé at få installatøren til at vurdere husets varmebehov og det eksisterende varmesystem, før du beslutter dig for en bestemt model.
Hvor længe holder en luft-til-vand-varmepumpe?
Levetiden afhænger blandt andet af kvaliteten på anlægget, dimensioneringen, hvor meget det kører, og hvordan det bliver vedligeholdt.
Når du sammenligner modeller, kan det derfor også være relevant at se på garanti, serviceaftaler og adgangen til reservedele. Det kan have betydning for de samlede udgifter, hvis der opstår problemer senere.
Er en luft-til-vand-varmepumpe relevant, hvis du har fjernvarme?
Hvis huset allerede har fjernvarme, bør du regne på økonomien, før du overvejer at skifte til en luft-til-vand-varmepumpe. Bolius vurderer, at en luft-til-vand-varmepumpe i de fleste tilfælde ikke vil kunne betale sig i en bolig med fjernvarme. Samtidig kræver Varmepumpepuljen, at boligen ikke har eller er planlagt til fjernvarme.
Sammenlign derfor de konkrete priser for opvarmning og installation, før du træffer beslutningen.
Hvad er den bedste luft-til-vand-varmepumpe?
Det kommer an på huset og det varmesystem, varmepumpen skal kobles til. I vores test ser vi blandt andet på varmeeffekt, energieffektivitet, funktioner, støj, betjening og pris, når vi sammenligner modellerne.
Hvor meget larmer en luft-til-vand-varmepumpe?
Udedelen laver lyd fra både kompressor og ventilator. Hvor meget du lægger mærke til den, afhænger blandt andet af modellen, hvor hårdt den kører, og hvor udedelen står. Derfor bør du både se på varmepumpens oplyste støjniveau og tænke over placeringen.
Hvor lang tid holder en luft-til-vand-varmepumpe?
En luft-til-vand-varmepumpe kan holde i mange år, men levetiden afhænger blandt andet af anlæggets kvalitet, dimensioneringen og den løbende vedligeholdelse. Det kan derfor være en fordel at undersøge garanti, service og mulighederne for at få reservedele, før du vælger model.
Hvor lang tid tager det at installere en luft-til-vand-varmepumpe?
Det afhænger af huset og den eksisterende varmeløsning. Skal et gasfyr, oliefyr eller træpillefyr fjernes, kan arbejdet også omfatte afmontering af det gamle fyr, ændringer i varmesystemet og installation af varmtvandsbeholder. Installatøren kan normalt vurdere tidsforbruget, når han har set installationen.
Kan en luft-til-vand-varmepumpe køle huset om sommeren?
Nogle modeller kan også køle huset, men det er ikke en funktion, du finder på alle luft-til-vand-varmepumper. Det afhænger af modellen og det varmesystem, den er koblet til. Har du gulvvarme, skal kølingen desuden være indstillet korrekt, så der ikke opstår kondens.
Kan en luft-til-vand-varmepumpe fungere sammen med solceller?
Ja. Solcellerne kan producere strøm, som blandt andet kan bruges til at drive varmepumpen. Produktionen fra solcellerne og varmebehovet følges dog ikke helt ad: Varmepumpen bruger mest strøm om vinteren, hvor solcellerne typisk producerer mindst.
Vi hos Testeksperterne er dedikerede til at hjælpe forbrugere med at træffe informerede beslutninger ved at tilbyde objektive og pålidelige bedst-i-test og anmeldelser. Vores kerneværdier er følgende:
- Objektivitet – vi forpligter os til at være uafhængige og upartiske i vores tests og anmeldelser
- Kvalitet – vi stræber altid efter at levere indhold af høj kvalitet til vores læsere
- Autenticitet – vi er transparente i vores arbejde og processer


